Fra idé til virkelighed

For nogle år siden prøvede vi selv at sjoske ind på en campingplads som singler i selskab med vores børn, så der har ikke været langt fra idé til SingleCampers.dk. Da vi samtidig kunne konstatere at flere og flere campingpladser har fået øjnene op for at stadig flere bliver singler og en hel del singler ligefrem efterlyste et forum på Internettet, som binder camping og singleliv sammen, tænkte vi, at det gør vi. Og SingleCampers.dk var født.

Oprindelig havde vi en ambition om at lancere SingleCampers.dk i foråret 2008, men tiden løb fra os, fordi det viste sig langt mere komplekst end forudset at få alle tekster, fotos og teknik til at spille ordentligt. Men i løbet af foråret 2009 lykkes det endeligt at få det hele til at spille.

Kort fortalt er SingleCampers.dk resultatet et samarbejde imellem Franz Malten Buemann (TYPO 3 PORTAL) og Win Åndahl (Reklamebureauet Kaperen), som har hver sin faglige baggrund inden for henholdsvis IT og kommunikation og dermed supplere vi hinanden perfekt til et projekt som SingleCampers.dk.

Vi håber at rigtig mange vil tilmelde sig SingleCampers.dk og få glæde af portalens mange faciliteter. God fornøjelse.

Franz Malten Buemann  og  Win Åndahl